Velkommen Enhedslisten Horsens' hjemmeside

Velkommen til vores hjemmeside

Velkommen til Enhedslisten Horsens' hjemmeside. Vi forsøger at opdatere den løbende især under punktet om arrangementer, så medlemmer kan holde sig opdaterede.

Kandidater for Enhedslisten Horsens:

Louise Pløen Asmussen
33 år
pædagog medhjælper og handicaphjælper
Bor i Stensballe, opvokset i Østbirk, hvor jeg arbejder i Børnehuset
Afgående bestyrelsmedlem i Andelsboligforeningen Kaserneboulevarden3, tillidsrepræsentant for FOA


Mine mærkesager er især indenfor omsorgssektoren, idet det er det, jeg har mest erfaring med. Hvis jeg kommer i Horsens Byråd, vil mit virke være kendetegnet ved at lytte til de mennesker, der kommer med forslag til løsninger på problemer, de selv kender til. Det er dem, der ofte sidder inde med de gode ideer. Jeg vil ikke gå på kompromis med velfærden og vil stemme for enhver forbedring og imod enhver forringelse på området. Jeg mener både man skal have hjerne og hjerte med sig i politik, såvel som i alle andre sammenhænge.
Jeg stiller op for Enhedslisten fordi det i mine øjne er det eneste parti, der ikke sælger ud af den ene mærkesag for at få en anden frem. Jeg synes det er vigtigt, at man som vælger kan være sikker på, at alle løfterne og intentionerne ikke bare er valgpropaganda! Jeg stiller også op for Enhedslisten til Folketingsvalg i Horsens valgkreds, når der kommer et sådant.

Allan Skou Larsen

Arkæolog (tidligere byrådsmedlem)

58 år
Bor i Horsens, er opvokset i Egebjerg-Gedved


Jeg startede som venstrefløjsaktivist i 1969 i Horsens og har politisk erfaring indenfor en del felter. Som byrådsmedlem sad jeg i socialudvalget og arbejdede med udsatte grupper og i Havneudvalget, hvor en aktiv havn var på dagsordenen.
Som tidligere faglig aktiv typograf har jeg arbejdet for arbejdsskadede kollegaers rettigheder.

Mine interesser er også miljø og økologi. Jeg startede sammen med andre Økologisk Forening, Økologiske Forbrugere, Miljøsamarbejdet og har også arbejdet i Sund By, hvor jeg var leder af Grøn Guide-projektet.
Jeg har en vision om Horsens Kommunen som en sund og økologisk kommune, der arbejder med giftfrie miljøer, med omstillinger indenfor energi, affald og byplanlægning og med servicen helt i top, når det gælder økologisk mad til børnene og de ældre.
Jeg mener, at madordninger uden økologi er et sundhedsmæssigt tilbageskridt!

Jeg har altid været imod racisme og tendenser til forfølgelse af flygtninge-indvandrere, også i retorikken.
Som ung var jeg i nogle år arbejdsmand på den daværende Gummivarefabrik, hvor nogle af mine arbejdskammerater var de første gæstearbejdere fra bl.a. Tyrkiet. Det var et inspirerende møde med nogle meget spændende mennesker, der havde forskellige og farverige kulturer i rygsækken.
Siden har jeg arbejdet en del sammen med alle mulige flygtninge-indvandere, bl.a. i arbejdet med at skabe en Multietnisk Festival i Horsens.
Horsens kommune betår idag bl.a. af mange tidligere og nuværende flygtninge- indvandrere som kan berige og inspirerer os alle som kommuneborgere og være med til at brande kommunen som et sted med mange farver, spændende etniciteter og samarbejdende kulturer.   

Som ansat på et museum interesserer jeg mig desuden for kulturarven som alles eje, uden hensyntagen til indtægtsgrundlag, etnisk tilhørsforold og andet. Kultur er for alle, men i Horsens kunne vi godt trænge til et særligt kulturløft, hvor de store popnavne og massearrangementer kunne få følgeskab af flere farverige, eksperimenterende og smalle kulturaktiviteter. Kultur skal ikke kører i én rille, men i mange - og i tusinde farver.

Jeg stiller op for Enhedslisten, fordi det er dette parti, der mest konsekvens kæmper imod  højredrejningen i vores samfund og i kommunen. Når selv Socialdemokratiet og SF i dagens Danmark forlader vestrefløjssynspunkter, er det eneste alternativ  Enhedslisten!  
 

Det sker...

Enhedslisten Horsens arrangerer eller deltager i følgende arrangementer:


Tirsdag d.13.juli 2010 kl 19-?
Medlemsmøde
Bogcafeen, Smedegade, Horsens

Onsdag d.16.juni 2010 kl 17-19
Fyraftensmøde med efterfølgende urafstemning om kandidater til Folketingsvalg
Christian Juhl (3F SIlkeborg og muligvis region Sjællands topkandidat til Folketinget) og Louise Asmussen (lokal kandidat til Folketinget) kommer.
Håndværkerforeningen, Allégade 16, Horsens

Fredag d.4.juni 2010 kl 20
Koncert med David Rovics, mere info på www.davidrovics.com
Enhedslistens lokaler i Århus

Tirsdag d.1.juni 2010 kl 19-?
Medlemsmøde
Bogcaf'een, Smedegade, Horsens

Lørdag d.29.maj 2010 kl 11-16
Introduktionskursus for nye EL medlemmer
3F, Gothersgade 41, 8800 VIborg

Fredag d.21.maj 2010
Palæstina initiativet kommer til Horsens med deres mur-kampage, mere info på www.palaestina-initiativet.dk
Søndergade v. det gamle rødhus kl 16-18
Bogcaféen, Smedegade, kl.19

Lørdag d.1.maj 2010 kl 9.30-?
Kampdag
Bogcaféen, Smedegade, Horsens

Tirsdag d.20.april 2010 kl 19-?
medlemsmøde (delegeretvalg samt urafstemning)
Bogcafeen, Smedegade, Horsens

Tirsdag d.23.marts 2010 kl 19-? AFLYST!!!!
medlemsmøde
Bogcafeen, Smedegade, Horsens.

Mandag d.8.marts 2010
100 års dagen for kvindernes kampdag
Forslag om deltagelse i arrangement:

Kvindemuseet, Århus kl. 16.15-18.00
- ved Lone Kühlmann, journalist og forfatter
Hvad man lader sig byde, bliver man budt. Hvis man lægger sig
ned og siger som en dørmåtte, kan man ikke undre sig over, at
der kommer nogen og tørrer fødderne af i nakken på en. Kvinder
har i mange år arbejdet på at lægge de ubrugelige dele af den
klassiske kvinderolle fra sig. Mænd har et efterslæb her. Måske
er det på tide, at de interesserer sig for deres kønsrolle.
Kunne mænd og kvinder i fællesskab stille krav om vilkår, der
minimerer kønsbestemte uligheder i familien og på arbejdsmarkedet,
så vil ligestilling og ligeløn måske hurtigere blive en
realitet.
arr. Kvindepolitisk Forum Århus

For fælles kørsel kontakt Louise Asmussen, aske-louise@jubii.dk

Tirsdag d.23.februar 2010 kl 19-? :
medlemsmøde
Kongengade 6, 8700 Horsens hos Sarah Kristensen (der står S+D Kristensen på dørklokken)

lørdag d.14.nov. VALGKKAMPSFEST!
Alle er inviterede - såval tvivlere som tilhængere!
                       Starttidspunkt kl 20. Sluttidspunkt kl ?
                       Musik: Loving Flickknives (Horsens) og David Rovics (US)